HUNDESTED HAVN – ET ANDERLEDES DYKKERSTED
Hvis man som dykker får spørgsmålet ”Kan man dykke i en havn”, så vil mange dykkere
sikkert svare nej, men i princippet kan man dykke alle steder hvor der er vand.
Det er bare ikke lige sjovt alle steder. Og her kommer det spændende med at
dykke i en havn.
Den
havn som jeg personligt vil kalde for et af Danmarks bedste
”stranddykkerperler” er Hundested gamle færgehavn. Da den gamle færgerute til
Grenå blev nedlagt, har færge- lejet ligget uberørt hen. Hundested havn der er en
privathavn har dog planer om at udvide erhvervshavnen, så jeg kan ikke længere
sige hvor lang tid denne perle vil bestå.
Det
er nogle af mine dykkervenner fra dykkerklubben i Hundested HAJEN der har vist
mig hvordan der ser ud i det gamle færgeleje. Nogle af dykkerne synes at
dykkeriet var meget bedre dengang færgerne sejlede. Dengang blev færgelejet
”renset” for alverdens møg og skidt mindst 2 gange om dagen. Det sker ikke
længere. Det har den følge i dag, at man næsten ikke kan se de store kampesten
der ligger på bunden. Stenene havde den funktion, at de skulle sørge for at den
bløde bund ikke blev spulet væk, så fundamentet med tiden ville blive
undergravet. Det er uhyggeligt så meget kraft en færges skruer har. Når
færgerne laver så meget ravage i vandet flere gange om dagen er det begrænset
hvor meget liv der kan få fred til at gro – i hvert fald floraen. Med
nedlæggelsen af færgeruten er der næsten opståen en marin undervandsnaturpark,
der så absolut er et besøg værd hvis man kan glæde sig over fladfisk, torsk,
kutlinger, ål, ålekvabber, søanemoner, søpunge, sønelliker, bløde koraller,
krabber, nøgensnegle m.v.. Det er blot nogle af de arter som jeg har set i
Hundested havn. Når vandet ikke længere bliver oprørt får specielt floraen
meget gode vilkår. Det er meget tydeligt at se.
Hvis
du ønsker at dykke i det gamle færgeleje er det nemmest at springe i vandet fra
kanten af. Der er knap 3 meter ned til overfladen, men det er kun en
vanesag at tage springet. Hvis de skal
have kameraudstyr med, så få det hejst ned til dig når du er kommet i vandet.
Kast det aldrig i vandet. Når du springer, så hold godt på dit udstyr og husk
at puste noget luft i opstigningsvesten. Er du ikke til udspring med fuldt udstyr
kan man kravle i vandet fra stenene lige nord for færgelejet. Det er i øvrigt
også her man kravler op igen. Hvis du springer i i færgelejet er dybden ved
normal vandstand ca. 5 meter, så der er ikke chance for at du rammer bunden.
Prøv
at følg bolværket ned til bunden og se hvor meget liv der er på dem. Hvis man
er til marinebiologi eller undervandsfotograf er det et sandt mekka. Specielt
en macro optik er meget god. På søjlerne starter livet allerede lige under
overfladen. Tættest på overfladen er søjlerne mest domineret af blåmuslinger.
Længere nede begynder søpungene at dukke frem. Tættere på bunden kommer så
sønelliker, søanemoner og bløde koraller. Imellem denne skønne cocktail er der
hundrede af hvide rurer der som små hungersramte børn i Afrika, strækker deres
fangearme ud efter mad. På et dyk fandt jeg på en af søjlerne 2 meter under
overfladen en 20 cm. Torsk der prøvede at gemme sig under nogle søpunge.
Det
som jeg indtil nu har nævnt at positive ting ved at færgerne ikke længere
benytter havnen har også en bagside. Bunden bliver aldrig mere renset. Det
betyder, at der oven på bunden ligger 20-40 cm. slam der meget nemt
hvirvles op, med dårlig sigt til følge. Der er derfor kun en vej og det er frem,
hvis du ikke vil dykke i et røgslør som på et værtshus når det er værst. I
store partier af havnen er bunden dækket af et hvidt ligklæde, men helt død er
bunden nu ikke. På flere stentoppe er der sønelliker der har sat sig fast. Når
man dykker hen over bunden der til forveksling ligner et snelandskab, bliver
det flotte snelandskab pludselig brudt at dyrespor. Det er strandkrabber, der
trods den bløde bund, med en balletdansers elegance, spurter af sted uden at
synke helt i.
Ved
bolværket hele vejen rundt om færgelejet er dybden ca. 5 meter, men man skal
ikke bevæge sig meget væk fra boltværket før dybden hastigt øges. De fleste
steder falder bunden med en hældning på 35 grader. Ude midt i færgelejet for enden
af molerne er dybden således 12 meter. Denne store dybde så tæt på land gør
havnen til et fint uddannelsessted af dykkerelever.
Jeg
har tidligere beskrevet hvordan det marien liv trives godt i færgehavnen. Vi
mennesker gør også noget for at der skal være noget at kigge på i havnen. Det
er ikke småting man kan finde på bunden. Forrige gang jeg dykkede i havnen
fandt min makker en sort gummifod til en 15 liters dykkerflaske. Ellers er det
cykler, cykelstativer, skraldespandsstativer, knallerter, stiger og andet godt
der ender på bunden af havnen. Det er nu engang utroligt at vi mennesker tror
at tingene forsvinder fra jorden når de kastes i havet!!!
Jeg
har tidligere beskrevet at bunden består af et tykt lag slam. Det betyder også
at når vinden er i retning af syd eller vest, så kan det ikke anbefales at
aflægge havnen et besøg under vandet. Sigten er simpelthen elendig. Der skal
mindst gå et par dage med helt stille vejr eller vind fra øst. Bedste årstid
med klart vand er i den kolde tid. Dog er der mest liv i den varme periode af
året.
I
kølvandet på diverse broer der i de senere år er bygget i Danmark, og deraf
nedlæggelse af færgeforbindelser, er der andre steder i Kongeriget Danmark hvor
der måske er en nedlagt havn der er et dyk eller flere værd. Hermed er der
givet noget inspiration videre.