Storebæltsbroen - nyt dykkersted i Danmark.

I næsten 100 år har det været en drøm for mange mennesker, at Sjælland og Fyn blev landfast med hinanden via en broforbindelse. I 1930'erne blev der bygget broer som aldrig før, og det meste af ø-riget Danmark blev via disse broer 2 landfaste landsdele - Jylland/Fyn og Sjælland/Lolland-Falster. Broen over Storebælt - de 18 km. fra Nyborg til Korsør - var åbenbart for stor mundfuld - dengang.

Den 12. juni 1986 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende firkløverregering og Socialdemokratiet om en fast forbindelse over Storebælt. Aftalen blev fulgt op med en anlægslov, der blev vedtaget i folketinget den 26. maj 1987.

I 1987 startede forundersøgelserne og udbudsprojektet for jernbanen. I 1988 blev det første spadestik til Storebæltsforbindelsen taget.

De 64 bropiller der i dag bær vestbroen mellem Sprogø og Knudshoved hæmmer gennemstrømningshullet mellem Kattegat og Østersøen. For at rette op på gennemstrømningen er bunden gravet dybere, så hullet i dag er mindre, men dybden er større end før broen blev bygget.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at der var meget strøm i Storebælt. Det er jo et hav med mere end 18 km. til den anden side. Men når man kommer tæt på bropillerne, finder man virkelig ud af hvor meget vand der dagligt strømmer gennem dette store bælt.

Strømmen kan være syd- eller nordgående. Strømretningen og styrken afhænger af om det er flod eller ebbe eller vindretningen og dennes styrke.

Under byggeriet af vestbroen fra den 26. juni 1989 til overdragelsen den 26. januar 1994 har der været dykkeforbud på bropillerne. Ved afleveringsforretningen den 26. januar 1994 blev dykkeforbudet ophævet.

Den færdige vestbro er i dag helt præcis 6611,4 meter lang. Broen holdes på plads af i alt 64 bropiller. Pille nr. 1 på Sprogø og pille nr. 64 ved Knudshoved er landfaste mens resten af bropillerne står delvis under vand. Største vanddybde er 28 meter ved pille nr. 42, 43, og 44. Laveste vanddybde findes ved pille nr. 2 og 63 på godt 6 meter. Gennemsejlingshøjden under vestbroen er i gennemsnit 18 meter.

Bropillerne er delte over vandet i 2 pilleskafter, men ca. 3 meter under overfladen bliver de samlet til en stor bropille. Dette plato er for øvrigt godt at dekomprimere på, da man kan ligge i læ af strømmen.

I 1995 så jeg hvordan dykkerne fra Nyborgklubben MOBY DICK dykker på bropillerne. Først skulle gummibåden fastgøres til bropillerne. For enden af et tov blev en bøje bundet fast. Bøjen og det meste af torvet blev lagt ud bag en sejlende gummibåd. Da bøjen var ca. 25 meter bag gummibåden tog gummibåden en tur rundt om den del af bro pillen, hvor der var strømlæ. I strømlæ af bropillen kunne enderne af torvet bindes fast til gummibåden. På den måde blev gummibåden lænket fast til bropillen.

Denne noget specielle måde at fastgøre båden til bropillen må nok betegnes som den mest sikre. Strømmen ved bropillerne kan være meget stærk. Jeg vil nærmest sige som i en Norsk elv! Strømmen kan sagtens være stærk fra overfladen og væk 5 meter ned, eller være stærk hele vejen ned til bunden. Det finder man desværre først ud af, når man kommer helt ned til bunden.

Det er ret ubehageligt at dykke ved de første piller, når færgerne sejler forbi. Trykbølgerne fra færgerne er så kraftige, at det er ubehageligt at være i nærheden. Hvis du eventuelt kommer ud for dette, hjælper det at svømme i læ af bropillerne på nordsiden. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det må være at ligge lige neden under færgen! Det kan derfor kun anbefales, at man for en sikkerheds skyld har en dekobøje med i sin opstigningsvest, hvis man bliver taget af strømmen ved et uheld!

Hele brobygningsprojektet har fra diverse miljøorganisationer været omtalt med megen skepsis med hensyn til forringelse af miljøforholdene i Storebælt og Østersøen. Med hensyn til langtidspåvirkningen af miljøet er det svært at udtale sig om det på nuværende tidspunkt. Et er sikkert - det er utroligt så meget liv der er skabt på og ved selve bropillerne - så hurtigt efter byggeriet er færdiggjort.

Når man kommer ned under vandoverfladen, kan man ikke se de grå betonpiller for en skøn sammenblanding af blåmuslinger og rur. Desto dybere man kommer ned, desto mere artsrig bliver floraen. Det er sjovt at svømme helt tæt på rurerne og se hvordan de, med deres fangarme, utrætteligt gang efter gang griber ud i vandet efter plankton. De millioner og atter af millioner af blåmuslinger tiltrækker selvfølgelig masser af søstjerner

Som de fleste dykkere ved, er vandet ved muslingerev ofte meget klart. Muslingerne er naturens egne filtre, der renser vandet for svæv og alger. Ved pillerne og områderne omkring Sprogø er vandet oftest meget klart. Syd for Sprogø findes der meget store banker med blåmuslinger med meget klart vand. En sigt på 10-15 meter er ikke unormalt i den kolde del af året, hvis vejrforholdene ellers er optimale.

Ved nogle piller er der på bunden smidt en vold af kampesten omkring selve pillen. Dette er angiveligt for at strømmen ikke skal underminere bropillernes fundament. Disse volde af store kampesten er dog lidt svær at få øje på. Næsten alle stenene er overgroet med orangefarvede sønelliker, der indimellem er krydret med brødkrummekoraller, søpindsvin, congsnegle og masser af søstjerner.

Hvis man svømmer ud på den gamle bund kan man se, at næsten alt vækst ophører ved kanten af stenvolden. Den plane brunsorte bund er gold som Saharas ørken. Bygning af den nye bro har åbenbart været fundamentet til nyt liv på bunden af Storebælt. Fra lystfiskere har jeg hørt at bropillerne næsten virker som en magnet på torsk, stenbider og havørreder. Sidst nævnte art er dog meget svær at møde med apparat på ryggen, men torsk og stenbider er faste beboere ved pillerne.

Hver bropille er ca. 20 meter lang og 5 meter bred. Hvis man ikke kigger for meget ved hver pille, er det ikke noget problem at dykke på 2 eller 3 forskellige piller på et flaskesæt.

Tekniske data på vestbroen:

   Pris kr. 4,5 Mia (1994 priser)

   Længde 6611,4 meter

   500.000 m2 beton til konstruktion

   88.000 tons armeringsstål

   Vejbredde 24,7 meter

   Jernbanebredde 12,95 meter

 

Tilbage                        Galleri                           Forside