Danmarks Sportsdykkerforbunds DM i UV-FOTO 2001.
Traditionen
tro havde DSF´s fotoudvalg igen i 2001 inviteret forbundets medlemmer til DM i
undervandsfotografering. Rammen om dette års mesterskab var Anneberg Vandrehjem
i Nykøbing Sjælland. Jeg deltog i begivenhederne, og
har her denne beretning.
DM
i uvfoto går på tur landsdelene imellem. Sidste år var det på Fyn. I år var
det på Sjælland, og til næste år er det i Jylland. Så er der ikke nogen
landsdel, der bliver forbigået (når man ikke tager Bornholm med). Gad vide om
der overhovedet er nogle undervandsfotografer på den danske klippeø?? Jeg har
ikke i de år, jeg har deltaget i DM, mødt nogle undervandsfotografer
bosiddende på Bornholm.
Fredag
aften mødte deltagerne op til et proppet Anneberg. Der var kulturnat på
Anneberg og det gjorde at vores hyggesnak og kaffeslapperes blev henvist til kælderen.
Dog ødelagde kulturnatten ikke DM-deltagernes nattesøvn, så vidt jeg er
orienteret. Ud af de 15 deltagende undervandsfotografer var der i år et pænt
antal sjællændere 8 stk., 1 fynbo og 6 jyder.
Lørdag
morgen så vejret ikke for godt ud. Vinden blæste godt fra nordvest. Det er
lige den vindretning, der er dårligst for hele Nordvestsjælland, men
fotoudvalget havde fundet et ”egnet” sted til at afholde årets DM, sagde
de. DM skulle foregå på sydsiden af Odden lige syd for Overby Kirke.
Konkurrencefilmene
blev udleveret kl. 09.00, og konkurrencen startede en time senere. Da
konkurrencetiden er 3 timer, tog de fleste deltagere det med ro. Der var ikke
mange undervandsfotografer i vandet på slaget 10.00. Vandet så mildest talt
ikke særlig godt ud. Jeg var overbevist om at det skulle blive en gentagelse
fra det mest rædsomme DM ved Grenå. Jeg kan ikke huske årstallet, men sigten
var så dårlig, at man kunne mærke at man lå på bunden, men man kunne ikke
se den!
Der
var en tv-fotograf med til hele DM fra TV2 ØST, der fulgte slagets gang hele
dagen lige fra briefing om morgnen til
medaljerne blev overrakt. Utroligt hvad små digitalvideokameraer kan lave i
vore dage!
Jeg
skal måske lige fortælle, at til DM er der frit slag til at kreativiteten kan
udnyttes i yderste konsekvens. Det vil jeg da nok mene, at jeg
gjorde i år. Min viv mente, at jeg snød. Dagen før konkurrencen havde
jeg været oppe hos en af mine venner, der arbejder på Øresundsakvariet og
hente nogle ”modeller”. Det var en levende eremitkrebs, en anemone og 2 søpindsvin,
som jeg havde gående i en 50 liters kølekasse. Der var dog nogle af
konkurrenterne, der spærrede øjnene lidt op, da de så, hvad det var jeg havde
med.
Men som jeg fortalte til TV2, var det ikke nogen garanti for medalje at jeg
havde taget disse ”genstande” med. Dog sagde Dan Kaasby fra fotoudvalget, at
det var godt at han havde set mine modeller, før han havde set mine billeder.
Ellers mente Dan, at der var tale om snyd. De dyr jeg havde med, møder man ikke
på et normalt stranddyk.
Jeg
havde valgt at bruge min 105 mm macro linse. Den giver mulighed for at komme tæt
på dyrene, uden at stikke hele kameraet ind i hoved på dem og skræmme dyrene.
Til at holde styr på alle mine ”effekter” som jeg skulle fotografere
i deres rette element, havde jeg fået en af mine gode dykkervenner Jan til at
hjælpe mig. Der var meget, der skulle holdes styr på. ”Effekterne” skulle
ikke genudsættes efter endt fotografering. Det kunne nogle af konkurrenterne jo
nyde godt af.
Da
vi gik ud i vandet, var jeg meget i tvivl, om det var den rigtige optik, jeg
havde valgt. Vandet var meget grumset, og der var ikke mere end 1 meters sigt på
1 meters dybde. Sikke dårligt dykkersted, tænkte jeg. Der var en del søgang
med bølger helt ude fra Gniben, der slikkede kysten. Det var denne uro, der gav
den dårlige sigt. Bunden inde på det lave vand var lerbund, og det er ikke
nogen god cocktail med uro i vandet og lerbund. Mine eder og forbandelser over
dykkerforholdene blev dog hurtigt gjort til skamme, da vi var kommet 25-30 meter
ud fra kysten. Her begyndte vandet at klare op, og sigten blev efterhånden helt
fornuftig. Jeg vil tro, at der hvor sigten var bedst lå den på 6-7 meter.
Vi
lagde kursen vinkelret ud fra kysten for at komme ud på noget dybt vand. Det er
ikke de store dybder der præger Sejerø-bugten, så efter 15 minutters
koncentret svømning var dybden ikke engang 4 meter. Motiver var der ikke så
mange af, men der var mange store tobisstimer, der fik en til at drømme hen til
sydligere himmelstrøg. Det lignede pludselig en dykkerdestination fra
Middelhavet, sådan som hundrede af tobiser svømmede rundt. Disse stimer var
ikke lige det jeg havde forventet at fotografere. Jeg gad i hvert fald ikke
bruge tid på at fotografere tobisstimen med min macro. Det måtte vente til jeg
havde skiftet til vidvinkel.
Bunden var mest sandbund med enkelte partier af ålegræs.
På grund af det lave vand og bølgerne, var det meget vanskeligt at ligge helt
stille på bunden. Selvom jeg lukkede alt luft ud af vesten blev jeg flyttet 15
cm. frem og tilbage over bunden, når der kom en bølge. Særdeles irriterende når
man prøver at få et nærbillede af et søpindsvin. Helt galt gik det, da jeg
skulle fotografere eremitkrebsen.
Da eremitkrebsen, for nogle få minutter får
friheden at føle, spurter den hen over sandbunden med mig lige efter. Hver gang
eremitkrebsen var i fokus bliver jeg skubbet af en bølge. Efter at jeg havde prøvet
at tage ca. 10 billeder af krebsen giver jeg op. Jeg signalere til Jan, at vi
skal prøve at svømme tilbage for at skifte optik.
Hele
sommeren har Sjællands Nordkyst nærmest været invaderet af stimer af fjæsinger.
Mine øjne spejder forgæves efter en nedgravet fjæsing i sandet, men jeg kan
ikke finde nogen. Pludselig er der 2 øjne der ligger godt gemt i sandet. Fedt
– nu skal der laves nogle portrætbilleder af fjæsing. Fra i sommer er det
min erfaring, at fjæsing om dagen ikke er meget for at blive fotograferet helt
tæt på, men denne fyr blev bare liggende i sandet.
Jeg skulle lige til at grave fisken fri af sandet med hånden, da jeg kom
i tanke om, at det nok ikke var en særlig god ide. Kniven blev i stedet fundet
frem. Jeg stak forsigtigt kniven ned i sandet under fisken. Overrasket blev jeg,
da jeg kunne mærke en del
modstand. Fisken havde noget mere størrelse end jeg havde regnet med. Da hele
hovedet kom til syne i sandet, blev jeg overrasket. Det var ikke en fjæsing jeg
havde fundet, men en skrubbe. Nå ja i mangel af bedre blev den hurtigt
fotograferet helt tæt på. På vej tilbage så vi et par isinger og endnu en
nedgravet skrubbe.
Oppe
på land skulle der skiftes optik fra macro til 16 mm fiskeøje. I mellemtiden
fik modellerne lidt frikvarter i kølekassen. Der var 50 minutter til at tage de
sidste 10 billeder. Med den fine sigt ville jeg koncentrere mig om et
modlysbillede, måske med en stime tobis??. Jeg aftalte med Jan, hvordan han
skulle bevæge sig i vandet, inden vi atter begav os ud i det våde element. På
vej ud, var det som om sigten var blevet lidt dårligere. Den fine sigt var der
ikke så meget af. Det lykkedes heller ikke at finde den helt rigtige
tobisstime. I stedet blev der lavet nogle modlysbilleder som aftale, men jeg var
ikke helt tilfreds med forholdene. Efter billede 37 var det bare med at komme i
land. Der var 10 minutter til at filmen skulle afleveres.
4
minutter før konkurrencetiden udløb blev min film afleveret. Nu var det spændende,
om mine forsøg blev en succes eller fiasko. Imens filmene blev fremkaldt på
Anneberg af fotoudvalgets transportable fremkaldeanlæg, blev de medbragte
madpakker spist på stranden. Det var efterhånden gået hen og blevet helt fint
vejr, når man kunne finde læ for vinden.
Sidst
på eftermiddagen kunne de hungrende undervandsfotografer få resultaterne af
deres anstrengelser tidligere på dagen at se. Hver deltager må vælge op til 4
billeder ud, der kan deltage i DM. Mit forsøg var ikke helt
som jeg havde forventet, men det var altså for sent nu. Der var nogle
skarpe og velbelyste billeder på filmen, men ikke nogle ”whaooooo” billeder
iblandt. Jeg havde fundet så mange motiver at fotografere, at der var mere end
de 4 billeder som man højst må indsende. Min deltagelse blev til et billede af
eremitkrebsen, et nærbillede af søstjernen, et nærbillede af skrubben og et
modlysbillede af Jan. Så måtte det briste eller bære. Der var enkelte
deltagere der ikke mente, at de havde nogle billeder der var gode nok til at
deltage overhovedet.
Efter
aftensmaden måtte vi vente næsten en time på dommerkomiteens dom.
Lysbilledfremviser og lærred blev sat op, og alle deltagere var meget spændte.
Før vi fik billederne at se, sagde dommerne at det ikke havde været nogen nem
opgave. Der var mange flotte billeder, men det var lykkedes at finde frem til et
billede, der var det bedste. Det skulle vi nok få at se – til sidst.
Det
som undervandsfotograferne mest havde fotograferet var vandmænd, krabber,
fladfisk og tobisstimer. Billederne bliver delt op i 3 klasser. Den der er de
mindst godt kommer først. I midten kommer de billeder der er gode, men ikke
helt så gode som toppen. I denne kategori blev mit vidvinkelbillede og søpindsvin-
og skrubbeportrætet placeret. Da der var 10 billeder tilbage blev der givet
placering med 10. pladsen først og så videre. Mit eremitkrebsbillede fik en 9.
plads.
3. pladsen gik til Jesper Mørch fra Århus med et portræt af en fjæsing,
så de var åbenbart derude. 2. pladsen gik til Peter Munk fra Ålborg med et
billede af en vandmand taget på hurtig lukketid, så baggrunden blev helt sort.
1. pladsen gik også til Peter Munk med et portræt af en panserulk. Igen et
billede taget på hurtig lukketid med helt sort baggrund og kun hovedet og
brystfinner lyst op. TILLYKKE til PETER og JESPER.
Igen
var det et godt arrangement DFS´s fotoudvalg havde stablet på benene. Jeg kan
kun opfordre undervandsfotografer til at deltage i dette arrangement. I 2002
finder DM i uvfoto sted i Jylland i første hele weekend i september. Jeg håber,
at vi ses.